Formålet med vores projekt for de ambitiøse og fremadskuende web,- og softwareleverandører Acto var at opstramme firmaets professionelle profil udadtil gennem skabelsen af en stærk og innovativ visuel identitet. Alle komponenter af designprocessen blev udvalgt med en intention om, bedst muligt, at kommunikerer Actos imponerende ekspertise i det digitale felt, såvel som deres ambition om at skabe fremtidens løsninger i dag.
Designprocessen havde til formål at skabe en komplet visuel identitet for Acto. Siden det digitale bureau ikke lægger skjul på at de er ”nørder” i deres felt, ønskede vi at fremhæve deres digitale og professionelle kunnen i alle komponenter af den visuelle identitet. Vores ide var at udtrykke bureauets ønske om at åbne op for større web-, og softwareudviklingsprojekter i fremtiden, ved at designe en stærk, troværdig og, selvfølgelig, digitalt inspireret identitet.
AM designede en visuel identitet til Acto som, på mange måder, skulle kommunikere det ”digitale sprog” som fylder programmører og softwareudvikleres arbejdsdag. Udviklingen af den visuelle identitet inkluderede web-, og printdesign til Actos kontorlokaler, som plakater, visitkort, skilte og informative foldere. Vores arbejde mundede ud i udviklingen af en digitalt inspireret typografi til Acto som kombinerer de avancerede processer bag softwareudvikling med håndgribelig kundekommunikation. Hvert designvalg fokuserede på at fremhæve Actos rolle som troværdige og innovative partnere, og web-, softwareleverandører til fremtidens projekter.