Vores projekt med Intellishore arbejder med at oversætte de tekniske guruers, sommetider uforståelige sprog til forståelig og anvendelig kommunikation. Intellishore tror på vigtigheden i at kunne kommunikere åbent og håndgribeligt med deres kunder, uden at overkomplicere processen med overvældende mængder data. Vores mål var at fremstille Intellishores rolle som forstående og forståelige konsulenter – ikke blot flydende data-talende Intellishorianere.
AM skabte en grafisk identitet for Intellishore, som fokuserer på konsulentfirmaets ønskede anerkendelse som en mægler mellem “normale” mennesker og kompliceret data. Intellishore har en stor lid til data og dets evne til at forbedre virksomheder, og deres ambition er at hjælpe deres kunder med at opnå success gennem håndgribelig og åben kommunikation. Den grafiske identitet skulle fremstille virksomhedens ønske og åbenhed gennem en moderne, interessant og charmerende tone-of-voice og grafisk design.
Projektet for Intellishore fokuserede på at skabe en grafisk identitet, som dekrypterer data om til noget mere håndgribeligt og spændende. Resultatet ses ved logo design, kontorartikler, printet design, animationer og digitale designløsninger – alt indeholdende symboler fra den specialfremstillede skrifttype, som repræsenterer det ellers uigennemskuelige data-sprog fra de tekniske guruer.